Om os

Historien Bag MAYAS

Bag brandet MAYAS ligger en inspirerende vision om at få kvinder til at føle sig komfortable og selvsikre i deres egen krop. 

Idéen til MAYAS blev født undervejs på en ferie. Problemet var, at der ikke fandtes noget badetøj som der passede Maya's kropstype og fik hende til at føle sig komfortabel og selvsikker på stranden. Men et simpelt spørgsmål om ‘hvorfor laver du det ikke selv?’ blev begyndelsen på en badedragt, der kunne få kvinder til at føle sig komfortabel uanset kropstype og dagsform. 

Visionen blev startskuddet til en passioneret rejse, der udmundede sig i adskillige dialoger med kvinder i forskellige aldre og kropstyper og samarbejde med designere. Målet var fra start at udvikle badetøj, der kunne give kvinder selvtillid, gøre dem komfortable i egen krop og få dem til at stråle.

Efter et års intensivt arbejde og adskillige prototyper, er vi nu i sommeren 2024 stolte over at præsentere vores første kollektion. Denne kollektion er skabt til at fremhæve de smukke former og give den komfort, som alle kvinder fortjener.

MAYAS er blevet navngivet efter vores grundlægger Maya. Missionen blev at skabe badedragten, der skaber selvsikkerhed og komfort - og ved at holde navngivningen tæt på den oprindelig mission, sikrer vi at vores kerne er med os i alt hvad vi gør - lige fra design, til produktion og til navnet i vores virksomhed. 

Hos MAYAS er vi dedikerede til at skabe shaping badetøj, der ikke blot klæder kroppen, men også sikrer følelsen af velvære og komfort. Vi tror på, at alle kvinder fortjener at føle sig tilpasse i deres egen krop, uanset hvor de er.

Vores slogan "feel comfortable, shine everywhere" er ikke bare et udtryk – det er kernen i alt, hvad vi gør.

Designfilosofi

Hos MAYAS er vores designfilosofi dybt forankret i ønsket om at skabe badedragter, der omfavner og fremhæver den naturlige skønhed af en bred vifte af kropstyper. Vi tilbyder et mangfoldigt udvalg af stropper, udskæringer, pads og shapewear, alt sammen designet med henblik på at fremhæve det smukke ved hver enkelt krop.

Hvert stykke badetøj fra MAYAS er skabt med stor omhu og opmærksomhed på detaljerne. Vi gør en dyd ud af at sikre at vores design og fit af vores badedragter gennemsyrer vores endelige produkt, hvor designet er defineret af tidsløs elegance men med et øje for moderne trends. Vi gennemgår omhyggeligt hver enkelt model for at sikre, at de opfylder vores strenge standarder for både kvalitet og komfort.

Vores stofmateriale er certificeret med Standard 100 af OEKO-TEX, hvilket garanterer, at vores kunder ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer. Med denne certificering kan du være sikker på, at vores badetøj ikke blot er komfortabelt og ser godt ud, men også er trygt og sundt for din hud.